Tips & Guld

Her samler vi en lang række sjove og indimellem ligefrem nyttige tips, tricks, anekdoter og citater.
Glasform, åbning af champagne, sukkerdosering osv….
Du finder det hele her.

Coupe glasset: Dronningens venstre bryst, også kaldet champagneskål.
Det siges, at det var den franske dronning Marie-Antoinette, der lagde venstre bryst til udformningen af coupe glasset. På den måde kunne man skåle for hendes helbred. Helt frem til 1960’erne var dette glas det foretrukne. Glassets brede åbning egnede sig bedre til den søde champagne, der var den mest populære dengang. Udformningen gjorde, at boblerne forsvandt hurtigere, så smagen blev blødere. Dette gælder også i dag, så hvis du drikker en sød champagne, ligesom vi selv gør af og til, så prøv at drikke den fra et coupe glas. Hvis det er den store fest, der skal dækkes op til, så er glasset velegnet til at lave champagnefontaine med. Men husk at boblerne hurtigt forsvinder, så man skal ikke dvæle alt for længe ved det imponerende syn.
I nyere tid har catwalk dronningerne Kate Moss og Claudia Schiffer også lagt barm til coupe glasset.

Flûtes:
Oversat fra fransk betyder ”flûtes” ”fløjte”, og når man ser på glassets form, giver det også meget god mening. Det blev efter 1960’erne det klassiske champagneglas, og virker indbydende, med dets evne til at få boblerne til at perle op ad glassets inderside. Netop dens udformning gør, at boblerne holder længere end glas med større åbning, så det er ganske velegnet til receptioner eller større forsamlinger, hvor champagnen skal kunne stå i et kort stykke tid, inden den bliver drukket.
Der er en god grund til, at ”flûtes” glasset blev mere populært. Det faldt sammen med den tiltagende trend, hvor de tørre ”brut” champagner overtog de søde varianters plads og aromaen ikke længere var så meget i højsædet .

Tulipe:
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at ”tulipe” betyder ”tulipan” på fransk, og får sit navn efter sin udformning. Tulipen er det bedste af to verdener, hvor man kombinerer coupe glassets evne til at få aromaerne frem, med flûtes evne til at holde på boblerne, så champagnen er længere tid om at blive flad.

Der er naturligvis mange meninger om, hvilket glas, der er det rigtige, men vi er selv af den mening, at man skal drikke af det glas, man bedst kan lide. Prøv jer frem, og se om I deler eksperternes meninger, eller om I har fundet jeres helt egen.

Det lyder voldsomt, og franskmændene er da også kendte for at have gjort flittigt brug af guillotinen under revolutionen, men dette indslag skal faktisk handle om noget helt andet. Vi skal nemlig tale om ”dégorgement”! Det er den del af fremstillingsprocessen, hvor man fjerner de gamle gærrester i champagnen, der har været med til at danne kulsyren i vinen.

Når gæret er samlet lige under kapslen, fryser man flaskehalsen, og idet man fjerner kapslen, skydes isklumpen med gæret ud. Voilà, nu er champagnen ”dégorgeret”!

Men hvilken sammenhæng har det med afhalsning? Jo, ”gorge” betyder såmænd ”hals”, ”dé” er præfikset ”af-”, så ”dégorgement” betyder ”afhalsning”, fordi man netop fjerner det, der er i flaskehalsen.

Nogle vinbønder fravælger at fryse flaskehalsen, fordi den glykol der skal bruges til nedfrysningen efterfølgende skal skylles væk. Det giver et vandspild og skader miljøet. Denne ”optøede” metode, kaldet ”dégorgement à la volée”, kræver en hel del mere håndelag og timing, da gæret ikke sidder fast i en isklump. Holdes flasken med hovedet nedad under dégorgement, spildes der for meget champagne når kapslen fjernes. Holdes flasken for opret for længe, ryger gærresterne ned i flaskebunden og års arbejde skal gentages. ”Dégorgement à la volée” er derfor en delikat størrelse, som kun de bedste vinbønder mestrer. I videoen kan du se, hvordan huset Verrier udfører kunsten.

Hvis ikke det var for boblerne, ville champagne blot være vin fra Champagne. For at gøre den mousserende, altså give den boblerne, skal man have skabt noget kuldioxid. Derfor kommer man vinen på flasker, tilsætter sukker og gær, og sætter derefter en kapsel på. Nu begynder en langvarig proces, hvor gæren fortæres og omdannes til bobler. Men resterne fra gæret kan man ikke slippe udenom, og derfor stilles flaskerne med skråt nedad på de såkaldte ”pupitres”, så resterne kan glide ned og samle sig i flaskehalsen. Mens flaskerne står i pupitres bliver de to gange dagligt drejet en ottendedel af en omgang, den ene vej om morgenen, den anden vej om aftenen. På den måde hjælpes gærresterne ned i flaskehalsen.

I dag anvendes flere steder automatiserede pupitres, men visse huse foretrækker stadig at dreje flaskerne i hånden. I gamle dage havde de store producenter ansat folk på fuldtid til kun denne opgave. De såkaldte ”remueurs” (omrystere) kunne hver dreje 55.000 flasker to gange dagligt!

 

Legenden siger, at det var selveste enkefruen (”veuve” på fransk) Clicquot, hende der lagde navn til Den Gule Enke, der opfandt denne metode og pupitrene, efter at have forsøgt sig med op til flere udskæringer i sit spisebord. Inden enkens revolutionerende opfindelse opbevarede man flaskerne vandret, hvilket resulterede i en mere ugennemsigtig mousserende vin med bundfald.

 

Brut, extra brut, brut nature, extra dry, sec, demi sec, doux … der er rigelig af betegnelser at finde rundt i, når det kommer til champagne og hvilken kategori, champagnen tilhører. Og som man siger i Frankrig: Hvorfor gøre det simpelt, når man kan gøre det kompliceret?

Det gælder også her, i hvert fald hvis man prøver at oversætte betegnelserne til dansk…

 

Det er mængden af sukker i champagnen, tilført ved hjælp af en særlig likør, der bestemmer kategorien.

Er der for eksempel 15 gram per liter eller derunder, er det en ”brut” champagne, det man på danske betegner som en ”tør” champagne. Men ”brut” kan opdeles yderligere, så hvis der er under 6 gram per liter, er det en ”extra brut”, eller det vi i Danmark så ville kalde ”ekstra tør”. Hvis mængden er helt nede på mindre end 3 gram, betegnes champagnen som ”brut nature”, fordi der som udgangspunkt ikke er tilsat noget likør, og sukkerindholdet derfor ikke er mere end det, der forekommer naturligt i champagnen. (fitness)

Så langt så godt! Men hvad så med betegnelsen ”extra dry”? Det betyder et sukkerindhold på 17 gram per liter, og dermed en lidt sødere champagne end den tørre ”brut” på 15 gram per liter. Så en ”extra dry” er altså ikke ”ekstra tør” men ”lidt sød”.

Kommer vi op på et sukkerindhold på mellem 17 og 32 gram per liter, betegnes champagnen ”sec”, som direkte oversat betyder ”tør”, men det skal ikke forveksles med det vi på dansk betegner som ”tør”, der jo er ”brut”! Tværtimod er ”sec” en ”mellemsød” champagne.

Hvis forvirringen ikke har sat ind endnu, så bare læs videre. Den næste kategori hedder ”demi sec”, hvilket oversat betyder ”halvtør” og bruges om en champagne med et sukkerindhold på mellem 32 og 50 gram sukker per liter. Så en ”halvtør” champagne er altså en ”sød” champagne!

 

Når vi over de 50 gram er vi ovre i en ”doux”, hvilket er en betegnelse for søde drikke. Oversat betyder ”doux” blot ”blød”, og med den mængde sukker er vi tæt på samme sukkerindhold som sodavand. Denne slags er stort set umulige at finde i dag, men var standarden for lang tid siden.

 

Hvis denne lange forklaring har gjort dig helt forvirret, så bare rolig: vælg en ”brut” hvis du kan lide almindelig champagne, men tag en ”demi sec”, hvis du generelt synes at champagne kan være for surt og tørt, og mere er til asti-lignende mousserende vine.

 
Næste gang du åbner en flaske champagne, så brug lige et par sekunder på at kigge nærmere på proppen.
Læg mærke til, om proppen ser ud til at være i samme materiale hele vejen igennem, eller om proppen er todelt, hvor bunden er i et lidt lysere, mere massivt materiale.
Har du fat i en todelt prop, så har du nok fat i en champagne fra en vinbonde, der går op i detaljerne.
Der er nemlig en særlig grund til, at man har valgt netop denne type: Det lysere stykke i bunden er to-tre massive stykker kork. Resten af proppen er lavet af kork granulat, der er limet sammen.
Netop for at undgå, at limen kommer i kontakt med champagnen i flasken, vælger man at komme de massive stykker kork på som sidste del af proppen.
Scroll til toppen

Velkommen til Roguechampagne

Er du over 18 år?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.