Oktober 2020 – Champagne Pierson-Cuvelier

Oktober måneds pakker byder på champagne fra Pierson-Cuvelier, hvor der er mulighed for at smage deres Tradition,  Prestige og Millésime 2015. 

Huset Pierson-Cuvelier så dagens lys i 1901. Med vinmarker fordelt på tretten Grand Cru og Premier Cru områder, har familien Pierson i fem generationer skabt champagne af høj kvalitet med masser af finesse og aromaer. I dag er det François, der står for produktionen, men familiens hemmelige opskrifter er givet videre til både søn og datter, der deltager i forretningen, så generationsskiftet er i gode hænder.

Hos Pierson-Cuvelier bruges såvel moderne teknikker med termoregulerede ståltønder som gammeldags egetræsfade. Derved skabes forskellige champagner, der virkelig lever op til forventningen fra en Grand Cru champagne. 

Al presning, fremstilling og opbevaring foregår på domænet i byen Louvois ved Montagne de Reims området. Som Grand Cru område findes her nogle af de bedste betingelser for at dyrke druerne, der hos Pierson-Cuvelier især udgøres af Pinot Noir og Chardonnay druer.

Cuvée Tradition er husets Grand Cru flagskib, lagret to år i kælder, der nydes bedst med fødderne oppe, uden sko på. Det er en sammenblanding af tre års høst, hvilket garanterer en ensartet smag. 

Går godt til: apéritif, onsdag aften foran skærmen, at fejre at det er weekend, burger (især fiskeburger!), laksetærte, lette retter og salater.

Frisk i smagen med antydning af røde bær.

Sukkerdosering: brut (6-15 g/l)

Druer: 85% pinot noir, 15% chardonnay

 

Cuvée Prestige er en Grand Cru, lagret tre år i kælder, der kan nydes med fodboldstøvlerne på.

Går godt til: fredag aften, landskampen, apéritif, kylling, hot dogs, kage.

Rund og mild i smagen, antydning af røde bær.  

Sukkerdosering: brut (6-15 g/l)

Druer: 100% pinot noir

 

Cuvée Millésime 2015 er en Grand Cru lagret på egetræsfad. Det er husets bedste champagne, udelukkende med druer fra markerne i Louvois, og skal derfor nydes i særligt godt selskab.

Går godt til: burger, pizza, oksesteg, lasagne, ost.

Fyldig, rund og rig smag, antydning af røde bær.

Sukkerdosering: brut (6-15 g/l)

Druer: 100% pinot noir

 

Scroll til toppen

Velkommen til Roguechampagne

Er du over 18 år?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.