April 2021 – Massing

Foråret banker på, og vi kan så småt begynde at glæde os til solrige eftermiddage tilbragt på terrassen eller græsplænen. Til dette har vi valgt at præsentere jer for champagne fra huset Massing, et af vores favorit huse fra Côte de Blancs området.

Når man træder ind i Massing domænet, er der ingen tvivl om, at der her er tale om en vinbonde, hvis flasker kunne findes på Michelin restauranter. Her er der virkelig tale om mesterværker, hvor vinbondens evner kommer til udtryk.

Siden 1936 har flere generationer af huset Louis Massing skabt unikke champagner primært på basis af chardonnay druer i den lille by Avize i Côte des Blancs området. For Jean-Bernard, i samarbejde med hans hustru Estelle og deres søn Julien, er skabelsen af husets champagne lig en mesterkoks tilgang til sine bedste og hemmeligste opskrifter.

Vores Oak & Steel abonnenter forkæles med en Arcanae og en Symbiopsis, mens Double Steel abonnenter får en Symbiopsis og en Mineralis. Oak abonnenter vil kunne nyde Arcanaen, mens Steel abonnenter vil kunne kæle for smagsløgene med en Symbiopsis. I kan læse mere om de forskellige cuvéer herunder.

Arcanae – Blanc de blancs Brut – façon soléra

Lagret på egetræsfad. Solera metoden, eller ”uendelig reserve”, betyder, at man hvert år tapper en procentdel af forrige års vinbeholdning, og blander den med den nye vin. Herved tilsætter man smag, duft og kompleksitet fra meget ældre vine, hvilket giver champagner i særklasse.

Drik denne her, når det skal være Kvalitet med kæmpestort K, der er feinschmeckere på besøg, der skal ske noget særligt, eller ved lejligheder, der også byder på en politisk ukorrekt cigar.

Krydret og kompleks.

Går godt til: lammekølle, kebab, veganerburger, nøddetærte, mokkais.

Sukkerdosering: brut (6 g/l)

Druer: 100% chardonnay

Mineralis Blanc de Blancs Grand Cru Façon Nature

Når der ikke tilsættes sukker kaldes processen en ”naturlig facon”, og når Massing beslutter sig for at gøre det på denne måde, er resultatet en frisk og frugtig champagne, der bringer det bedste frem fra vinmarkerne. Her får man champagnens svar på sodavandsindustriens light produkter med mindre end 3 gram sukker per liter. Perfekt til fitness folket, folk på slankekur eller andre kaloriebevidste personer. Drikkes bedst midt på dagen eller tidlig eftermiddag, og enhver anledning hvor man tænker ”Her ville hvidvin være perfekt!”

Fin, let og spids i smagen.

Går godt til: østers, stegte champignoner, en solskinsdag, salater og andre meget lette retter.

Sukkerdosering: brut nature (3 g/l)

Druer: 100% chardonnay.

Symbiopsis Grande Réserve Brut

Alle tre druer er med i dette flagskib fra Massing, en sikker vinder uanset selskab og anledning. Brug den som velkomstdrik, til hovedret, landskamp, reception, fødselsdag…

Fyldig, frisk og frugtig i smagen.

Går godt til: tærter, hot dogs, steg, burger, frikadeller, tortillas, rejecocktails, stjerneskud.

Sukkerdosering: brut (8 g/l)

Druer: Pinot noir, Pinot Meunier, Chardonnay.

Scroll til toppen

Velkommen til Roguechampagne

Er du over 18 år?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.